Nybagt bilist sigtet for spritkørsel

Færdselsforseelser 16. september 2002 08:00

VESTBYEN: En 18-årig mand fra Aalborg havde ikke mere end lige fået taget kørekort, før det er kommet i alvorlig fare, efter at han natten til i går blev anholdt og sigtet for spritkørsel. Ifølge vagthavende hos Aalborg Politi, vicepolitikommissær Jens Chr. Lundsteen, blev den unge mand standset og rutinemæssigt kontrolleret, da han kort efter kl. 01 kom kørende på Kastetvej. Han måtte afgive en blodprøve til en spiritustest, før han atter blev løsladt. Det var anden nat i træk, at politiet sigtede en helt ung bilist for spritkørsel. Natten til lørdag blev en ligeledes 18-årig mand sigtet for at køre i Sjællandsgade med for mange promiller i blodet. Den unge spritmistænkte bilist var i øvrigt den eneste nævneværdige episode på en helt usædvanlig rolig lørdag aften og nat for politiet, oplyser Jens Chr. Lundsteen. tino

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...