Film

Nydelig på den trælse måde

film "En som Hodder" Ærkedansk 70'er-film. Så kort kan det skrives. Det er pænt og ordentligt. Det er pædagogisk og politisk korrekt. Kønne børn overalt. En smule forsonende humor med jævne mellemrum. Danske bymiljøer anno 1950, 1970 og 2003 i en pærevælling. Fantasi og socialrealisme. "En som Hodder" er noget så nydelig. Og noget så k.....g Ja, jeg tør næsten ikke skrive det. Men tingene bliver altså ordentligt forklaret her. Overordentlig ordentligt. Der dvæles længe ved detaljerne. Det virker som om filmklipperen er taget på ferie, og har ladet Vorherre om resten, for trods en spilletid på kun 84 minutter, så snegler handlingen sig afsted. På den pædagogiske måde, naturligvis. Der er ingen, der skal fornærmes på deres sjæl her. Det handler om Hodder. Hodder Emanuel Jakobsen. En helt almindelig dreng. Men også en dreng, der holdes uden for selskabet på skolen. Han har ingen venner, kun en livlig fantasi. Jævnligt får han besøg af en fe, der fortæller, at han skal frelse verden. Han får dog aldrig at vide hvordan, men han prøver at inddrage såvel klassekammerater som klasselærer i projektet. Uden held. Den kønne luder/madonna-nabo og en måske fiktiv bokselegende fra cornflakespakken inddrages også. Det lykkes desværre heller ikke at fortælle bif-gængerne, hvordan eller hvorfor verden skal frelses. Eller hvorfor vi skal mødes med dette miskmask af mærkværdige biroller blandt voksne. Tilbage sidder vi efter halvanden time og spekulerer på: Hvad var det lige, der foregik her? Og hvad værre er. Hvorfor sidder vi egentlig her? Er det en film om mobning? I så fald føler Hodder sig ikke specielt mobbet. Han opdager jo aldrig, at han er udenfor. Han er det bare. Det samme er hans dejlige far, plakatophængeren Lars Brygmann, der går rundt med en kæmpe 70'er-manke på hovedet og ligner noget, der er landet i et forkert århundrede. I det hele taget er filmen mærkelig surrealistisk i sin tidsskildring. Bilerne er fra i dag. Menneskene ligner noget for 30 år siden. Skolen ligner noget for 50 år siden. Butikkerne ligner noget for 70 år siden. Og denne pisken tidsaldre sammen er faktisk underholdende og flot. Filmen vinder meget på sin scenografi. Men handlingen? Den fænger ikke. Pædagoger og politisk korrekte filmanmeldere vil sikkert synes, at det er toppen dette her. Men børn? Der spilles elskeligt overalt. Farmand er dårende dejlig. Birthe Neumann er sjov som klasselæreren, Asta K., og ufatteligt læreragtig. Unge Frederik Chr. Johansen er et fund til rollen som Hodder fra tredie klasse. Den knægt har et lækkert glimt i øjnene og spiller godt. Fortællestilen er også dejligt afdæmpet, rolig og rar. Scenografien er overraskende og finurlig. Filmens mange børn er kønne og overbevisende. Ja faktisk kan man sige masser af gode ting om Hodder. Men anbefale den til børn, det gør jeg altså ikke. Den er for k.....g. Max Melgaardmax.melgaard@nordjyske.dk "En som Hodder". D anmark 2003. Instruktion: Henrik Ruben Genz. En time og 24 minutter. Danmarkspremiere i Aalborg, Hjørring og Frederikshavn.