Nye biler til hjemmeplejen

Bilerne har fyldt godt op hos Uggerhøj i Bangsbostrand

Gruppeleder i Frederikshavn Kommune, Kirsten Jensen, glæder sig over, at de ansatte i hjemmeplejen får nye biler - en Kia Venga. Foto: Kim Dahl Hansen

Gruppeleder i Frederikshavn Kommune, Kirsten Jensen, glæder sig over, at de ansatte i hjemmeplejen får nye biler - en Kia Venga. Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:- Det er jo et arbejdsredskab, så det er dejligt at få en ny bil. Samtidig er den her model højere, hvilket betyder meget for kroppen, når man i løbet af en dag stiger ind og ud rigtig mange gange.

Sådan siger Anni Christensen, der arbejder i hjemmeplejen i Frederikshavn Kommune.

Hun var en af de medarbejdere, der onsdag og torsdag fik en ny bil.

I fire år har den kommunale hjemmepleje kørt VW Polo, og nu er det blevet tid til en udskiftning.

I alt har Frederikshavn Kommune leaset 77 nye Kia Venga, og det er Uggerhøj i Frederikshavn, som har sørget for leveringen.

Gruppeleder Kirsten Jensen fra hjemmeplejen i Sæby oplyser, at medarbejderne denne gang har ønsket sig en bil, som var højere end forgængeren, så slidskader på kroppen kan minimeres.

Kommunens nye dieselbiler kører 23 kilometer på literen og er blandt andet udstyret med hjertestarter, bakkamera og drejesæde.

I alt 77 biler er leaset hos Uggerhøj i Frederikshavn. Foto: Kim Dahl Hansen

I alt 77 biler er leaset hos Uggerhøj i Frederikshavn. Foto: Kim Dahl Hansen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.