Nye boliger ikke kun for flygtninge
Nybyggeri i Hals bliver også for folk, der står i kø på den almindelige venteliste

Cirka 70 var mødt frem for at blive klogere på flygtningebyggeriet. Foto: Jesper Thomasen
HALS:Aalborg Kommune er fast besluttet på, at der skal bygges 18-20 nye boliger til flygtninge i Hals.
Men også andre end flygtninge skal have adgang til at få en lejlighed.
Tilbud til folk i kø
Det kom frem på et borgermøde tirsdag aften i Hals, hvor cirka 70 lokale var mødt op for at høre nærmere om planerne.
Aalborg Kommune har anvisningsret til boligerne, men en fjerdedel af lejemålene vil blive tilbudt folk, som står på venteliste via den almindelige kø igennem boligforeningerne.
Byggemodnet og klar
Aalborg Kommune har udset sig grunden i Hals, fordi kommunen ejer den, og endvidere er det hurtigt at komme i gang, fordi den er byggemodnet og lokalplanen er også på plads. Næste skridt at få en aftale med plads med en boligorganisation, som vil købe grunden og være bygherre på de 18-20 nye boliger.
Indflytning i 2016
Boligerne forventes at stå klar i løbet af sommeren 2016, og de er tænkt permanent bosted for flygtninge, som har været igennem indslusning til det danske samfund.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.