Nye boliger skyder op ved Gigantium

De første af 93 private lejeboliger på Marshals Allé er i brug

Niels Brauer
Byggeriet af de 93 boliger på Marshalls Allé set ovenfra. Privatfoto
Boligbyggeri 16. april 2018 20:04 - Opdateret 16. april 2018 21:15

AALBORG: Ikke bare på Aalborgs tidligere industriarealer er der gang i byudviklingen, også på i bymæssig sammenhæng jomfruelig jord er der gang i byudviklingen.

Et eksempel på det er udviklingen af beboelsesområdet Marshals Allé, der ligger tæt på Gigantium, Aalborg Universitet og E45 Nordjyske Motorvej.

Her har Frost & Kjøller Ejendomme netop investeret i 9000 kvadratmeter fordelt på 93 udlejningsboliger af varierende størrelse for derved at opnå en blandet beboersammensætning.

Udlejningsboligerne består af 23 fritliggende enkelthuse i to plan, 32 lejligheder med egne haver eller terrasser, 35 rækkehuse i to plan samt tre enkelthuse i et plan, der alle har deres egen carport.

- Vi har erfaret, at der er rigtig stor efterspørgsel efter mindre nybyggede boliger i Aalborg, og derfor har vi valgt at opføre overkommelige boliger på mellem 84-118 kvadratmeter, forklarer partner Anne Mette Frost fra Frost & Kjøller Ejendomme.

Hun tilføjer, at ejendomsfirmaet oplever stor interesse fra både familier og seniorer, som efterspørger denne form for boliger, hvor de kan have husdyr, har adgang til carport og vedligeholdelsesfrie udendørsarealer med havemand.

- Vi arbejder sammen med arkitekten meget med at optimere indretningen, så kvadratmetrene fordeles bedst muligt. Derfor opfører vi både etværelses lejligheder i stueplan til seniorer med egne små haver og økonomiske familieboliger, hvor vi har minimeret størrelsen fra 90 til 84 kvadratmeter. De større familier kan bo i fritliggende huse på helt op til fem værelser i to plan, hvor de får deres eget hus, forklarer hun.

Byggeriet blev indledt i september 2017. Første etape var klar til indflytning 1. marts og 15. april. Anden etape står færdig i oktober 2018.

Læs også NORDJYSKE Plus: Byen breder sig bag skærm

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...