Nye bowling-bander

Nye bowling-bander er på vej til Brønderslev til gavn for spillerne

De unge bowlingspillere fra Handicap Idræt fik penge til flere bander fra Spar Nord Fonden. Direktør Annette Drivsholm overrakte det glade budskab og penge. 		Privatfoto

De unge bowlingspillere fra Handicap Idræt fik penge til flere bander fra Spar Nord Fonden. Direktør Annette Drivsholm overrakte det glade budskab og penge. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Brønderslev Handicap Idræt har fået penge til et sæt ekstra bander til bowlingbanerne i Brønderslev Hallen.

Banderne sikrer, at kuglerne ikke løber i ”grøften” på deres vej mod keglerne. Banderne bliver brugt af handicappede spillere samt børn, og spillere der ikke er så rutinerede. Men kun to baner har i dag bander.

Den omstændighed fik Grete Mathiasen til at sende en ansøgning til Spar Nord Fonden på vegne af Handicap Idræt.

Gretes søn Poul Mathiasen har Coffin Lowry Syndron og spiller bowling i Brønderslev Hallen sammen med 20-30 handicappede unge hver mandag - og Poul spiller på en af banerne med bander.

- Men flere af de unge må spille på baner uden bander. Jeg synes, det var synd - og derfor søgte jeg om penge til flere bander, så de andre også kan få lov at spille med bander, fortæller Grete Mathiasen.

- Så det var en glædelig nyhed, at Spar Nord Fonden vil bidrage med 17.500 kroner, så hallen kan få et sæt bander mere.

Direktør Annette Drivsholm fra Spar Nord overrakte pengene samme dag som de unge fra Handicap Idræt var samlet til bowling og julefrokost - og gaven var med til at gøre dagen ekstra festlig.

Grete videregav gaven til Brian Hansen fra Brønderslev Hallen, som står for indkøb af bander.

De nye bander vil selvsagt også komme andre brugere af bowlingbanerne til gavn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.