Nye datacentre kan blive dyre for både klimaet og skatteyderne

- Det er ret meget. Det betyder, at den registrerede CO2-udledning fra Danmark vil stige, sådan som man normalt opgør den, fordi vi ikke har en 100 procent vedvarende energimålsætning, men kun 50 procent, siger Peter Birch Sørensen, formand for regeringens uafhængige rådgivningsorgan Klimarådet og professor i økonomi på Københavns Universitet.

Med et forbrug på knap fire TWH vil de nye datacentre udgøre den største faktor i forøgelsen af det samlede elforbrug, som energinet.dk forventer vil stige med 38 procent, svarende til ca. 13 TWH, frem mod 2040 i forhold til bruttoelforbruget for 2015. Datacentrene vil altså stå for omtrent en tredjedel af stigningen. Det kan ende sort for miljøet, hvis det øgede elforbrug ikke følges op af tilsvarende investeringer i vedvarende energi, og det vil bestemt slå ud på Danmarks nationale CO2-regnskab, vurderer Peter Birch Sørensen.

Kvotesystem kaput

EU’s kvotesystem burde sikre, at hvis Danmark udleder mere CO2, bliver der udledt tilsvarende mindre i et andet EU-land. Problemet er bare, at systemet ikke virker efter hensigten.

- Der er stadig et meget stort overskud af kvoter, så derfor vil øget udledning fra Danmark ikke medføre tilsvarende lavere udledning fra andre EU-lande, siger Peter Birch Sørensen og forklarer, at hvis ikke kvotesystemet strammes op, vil flere datacentre medføre øgede udledninger, uanset om de placeres i Danmark eller andre steder i Europa.

Selv om Facebook har meldt ud, at datacentret ønsker at bruge 100 procent vedvarende energi, så erkender regeringen, at datacentrene vil medføre en øget udledning af CO2, "fordi vores elproduktion endnu ikke er fuldstændig grøn", svarer energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en mail til Information.

- Men det er jo vigtigt at huske på, at det ingen forskel gør for klimaet på europæisk plan, om et datacenter placeres på den ene eller den anden side af Øresund - eller på den ene eller den anden side af den dansk-tyske grænse. Udledningen vil være omfattet af det europæiske kvotesystem og vil dermed medføre et fald et andet sted i EU. Det ville være mærkeligt, hvis vi fra dansk side skulle "afvise" datacentre med henvisning til klimahensyn, så de søger til nabolandene i stedet, tilføjer Lars Christian Lilleholt.

Selv om ministeren henviser til EU’s CO2-kvotesystem som en årsag til, at datacentrene ikke vil gøre en forskel for klimaet på europæisk plan, så åbner han op for, at regeringen skal presse på for en "ambitiøs" strukturel reform af kvotesystemet, "som kan være med til at mindske det meget store overskud af kvoter, som systemet er udfordret af i dag".

Mystik om grund i Fredericia

Udover Apples datacenter i Viborg og Facebooks i Odense, så er en industrigrund ved Fredericia i øjeblikket omgærdet af stor mystik, da der er forlydender om en mulig opførelse af et datacenter, hvis bagmænd er ukendte. Ejerne af grundene kan dog ifølge Jyllands-Posten spores til Irland, hvor flere store teknologivirksomheder - blandt andet Google - har kontor.

Merudledningen af CO2 er ét problem med de nye datacentre, et andet er ifølge Peter Birch Sørensen, at skatteyderne skal være med til at finansiere de internationale virksomheders høje elforbrug, efter at regeringen har afskaffet PSO-afgiften.

Danmark vil nemlig stille grøn strøm til rådighed for virksomhederne til en pris, der er under produktionsomkostningerne.

- Det var derfor, vi i Klimarådet argumenterede for, at PSO-afgiften var fornuftig. De danske skatteydere kommer til at betale resten af prisen. Nu kan vi risikere at få overforbrug af strøm, da virksomhederne ikke skal betale den fulde pris for det," siger Peter Birch Sørensen.

Den betragtning bakkes op af professor i energiplanlægning Henrik Lund fra Aalborg Universitet, der desuden peger på flere ulemper ved at lade datacentrene bruge for billig strøm.

- Man kan kalde det her et statsstilskud fra borgerne, så vi sikrer virksomhederne elpriser, der ikke dækker omkostningerne. Det uheldige for os som samfund er, at det ikke får den rigtige balance, hvor virksomheder får energibesparelser på grund af effektiviseringer. I stedet kan de fortsætte med forældet teknologi, siger han og forklarer, at virksomhederne ikke i så høj grad behøver at tænke i fornyelse af teknologier, hvis de får strømmen tilstrækkeligt billigt.

Det er Facebook dog ikke enig i, da de mener, at de har stået i spidsen for at skabe og dele nye løsninger til energieffektive datacentre.

- Brugen af elektricitet er noget, vi altid vil minimere, og vi forfølger energieffektivitet utrætteligt. At minimere vores miljømæssige fodaftryk er i vores DNA, skriver en unavngiven talsmand for Facebook til Information.

Lønstigninger med billigere el?

Professor Henrik Lund er også betænkelig ved, at tilskuddet til vedvarende energi på finansloven kan risikere at blive beskåret ved fremtidige politiske forhandlinger.

- Det kan godt være, at det finansieres over skatten, men der kan være en fare ved, at det kommer på finansloven, fordi det kan blive skåret hvert år, hvis politikerne mener, de har brug for penge andre steder," siger Henrik Lund.

Venstres Lars Christian Lilleholt mener dog, at danskerne får flere penge mellem hænderne på grund af omlægningen af PSO-afgiften.

- Vi afskaffede sammen med et bredt flertal i Folketinget PSO’en, fordi det var en uholdbar måde at finansiere udbygningen af vedvarende energi. Alle forbrugere har hele tiden betalt til den grønne omstilling over PSO’en, og alle elforbrugere får gavn af den aftale, vi indgik. Finansieringen gør, at ingen husstande bliver ringere stillet end i dag, og alle får flere penge mellem hænderne i sidste ende, når PSO’en er blevet afskaffet, skriver han.

Den køber Peter Birch Sørensen dog ikke helt uforbeholdent.

- Virksomhedernes PSO-lettelse bliver i stort omfang finansieret af husholdningerne gennem højere indkomstskat og lavere grøn check, så det er lidt svært at se, at forbrugerne umiddelbart skulle få flere penge mellem hænderne. Men regeringen har argumenteret, at virksomhederne får råd til at betale højere lønninger, når de ikke længere skal betale PSO. Nu må vi se, om arbejdsgiverne tager det argument til sig ved de kommende overenskomstforhandlinger.