Skolevæsen

Nye elever skal få planter til at gro

De kommende elever på Hvilsom Friskole fik en lille plante med hjem, da de forleden var informationsaften på skolen.

Kommende små friskoleelever forsamlet til informationsmøde i Hvilsom. Privatfoto

Kommende små friskoleelever forsamlet til informationsmøde i Hvilsom. Privatfoto

Planterne skal symbolisere det nye og levende, der er ved at vokse frem i Hvilsom. Børnene skal passe deres grønne vækst frem til skolestart 10. august. I alt 130 kommende elever og forældre var mødt frem til informationsaftenen. Skoleleder Anja Thomadsen præsenterede sig selv og sine fire kolleger, lærerne Maja Nielsen, Vibeke Dalum, Jørgen Jakobsen og Brian Saugberg, samt sfo-leder Karna Sjørup og sekretær Jette Pedersen. Fagrækken på den kommende Hvilsom Friskole fik også nogle ord med på vejen. Udover kendte fag som dansk og matematik vil der på skoleskemaet være fag, som hedder noget helt nyt. For eksempel faget udsyn, der handler om at blive klogere på livet. Læs også NORDJYSKE Stiftstidende