EMNER

Nye EU-agenturer fordelt

Bruxelles, lørdag /ritzau/Reuters Efter to års dødvande lykkedes det EU's ledere at blive enige om, hvor en række nye fælles EU-agenturer skal placeres. Sverige får et nyt center til forebyggelse og kontrol med smitsomme sygdomme, mens Finland får en ny kontrolmyndighed, som skal holde øje med kemiske produkter. Italien får EU's agentur for fødevarer. Oprindelig var det meningen, at Finland skulle have netop dette agentur, men Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, blokerede dette ved topmødet i Laeken i Belgien for to år siden, da fordelingen af agenturerne seneste var på dagsordenen. Fødevareagenturet placeres nu i Parma i Italien. Kontoret for grænseovervågning placeres i Grækenland, mens agenturet for søsikkerhed placeres i Portugal. /ritzau/Reuters