EMNER

Nye fejl rokker ikke ved skinneplaner

De 19 nye fejl på skinnerne mellem Aalborg og Frederikshavn får ikke Banedanmark til at fremskynde en helt ny opbygning af det nordjyske jernbanenet.

Flemming Hansen giver efter for et socialdemokratisk forslag og indbyder til forhandlinger om en ændring i rabatordning til togrejser.Flemming Hansen giver efter for et socialdemokratisk forslag og indbyder til forhandlinger om en ændring i rabatordning til togrejser. Foto: Scanpix

Flemming Hansen giver efter for et socialdemokratisk forslag og indbyder til forhandlinger om en ændring i rabatordning til togrejser.Flemming Hansen giver efter for et socialdemokratisk forslag og indbyder til forhandlinger om en ændring i rabatordning til togrejser. Foto: Scanpix

De nyopdagede fejl bliver udbedret i den kommende uge, og Banedanmarks områdechef for drift, Erling Weber Jensen, garanterer normal togdrift fra tirsdag 19. december. - Det overrasker os, at der er så mange fejl på strækningen, og det bekræfter, at jernbanen er slidt i Nordjylland, siger Erling Weber Jensen. Siden september har Banedanmark arbejdet på skinnerne nord for Aalborg - et arbejde, der er budgetteret til 10 millioner kroner. Først om syv-otte år får banenettet den helt store tur. - Vores analyser viser, at det er en god investering, når vi i første omgang forlænger levetiden med syv år for så senere at bruge et trecifret millionbeløb på en helt ny sporopbygning. De nye fejl er så små, at de ikke ændrer ved den analyse, fastslår Erling Weber Jensen. Han understreger, at der bliver fundet nye penge til den kommende uges reparationer, som altså ikke tærer på de afsatte ti millioner. Knud Erik Bendixen, der er nordjysk regionschef for DSB, ærgrer sig over de 19 fejl. De er spottet af en ny hollandsk målevogn, der er på ”turné” i hele landet. Uholdbart - Det er ret uholdbart, at vi nu for sjette gang i år må køre med en nødplan. Der har været arbejdet på skinnerne fem nætter om ugen siden 24. september, og jeg er overrasket over, at der nu dukker så mange nye fejl op, siger Knud Erik Bendixen, der er nordjysk regionschef for DSB. - Hverken vi eller vores kunder kan leve med det, og jeg har især ondt af alle de passagerer, der i forvejen har nogle meget lange arbejdsdage her op til jul, fortsætter han. Hastigheden på strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn er nu nedsat til 80 kilometer i timen. Enkelte steder må togene endda kun køre det halve. Antallet af togafgange er desuden reduceret, og ingen lyntog kører nord for Aalborg. thomas.wilhelmsen@nordjyske.dk