Nye ferielejligheder i Blokhus

276 ferielejligheder i Blokhus sættes i stand både udvendigt og indvendigt for 60 millioner kroner.

Den første blok i Feriecenter Nordsøen er næsten færdig med det store renoveringsprojekt. Foto: Thomas Hansen

Den første blok i Feriecenter Nordsøen er næsten færdig med det store renoveringsprojekt. Foto: Thomas Hansen

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De triste betonblokke i Feriecenter Nordsøen i Blokhus er nu ved at lette som flyvefærdige hvide svaner. Gennem årtier har feriecentret i Blokhus været kritiseret for sit triste ydre. Centret er ganske vist opført i de yderste klitrækker og har dermed en eksklusiv beliggenhed, men set udefra har centret med sit slidte beton-look ikke signaleret en tilsvarende høj kvalitet. - Det er en skændsel, at myndighederne i 1970"erne har givet grønt lys til at opføre et trist betonbyggeri i første klitrække. Der er vi nu ved at råde bod på. Dermed kan kan vi - omend desværre lidt forsinket - matche den modernisering, der er sket i bymiljøet i Blokhus gennem de senere år, fortæller Niels Mathiesen, der er bestyrelsesformand for Feriecenter Nordsøen i Blokhus. Et helt andet udtryk Der bliver i alt investeret over 60 millioner kroner i den store modernisering af feriecentrets 276 lejligheder. - Arbejdet er nu i fuld gang. Den første betonblok er næsten færdig, og i løbet af foråret vil over hovedparten af lejlighederne blive renoveret. I højsæsonen holder vi en byggepause, men derefter fortsætter vi arbejdet, så de resterende lejligheder kan moderniseres i løbet af efteråret, fortsætter Niels Mathiesen. Der er tale om en både udvendig og indvendig renovering. Udvendigt pakkes de grå betonblokke ind i hvid fibercement, der giver byggeriet et helt andet udtryk og med sine lyse, venlige farver passer godt ind i bybilledet i Blokhus, der jo er præget af hvide farver. Større og lysere Indvendigt integreres de store altaner ind i stuerne, så de kan benyttes året rundt som en del af boligarealet. På den måde bliver lejlighederne både større og lysere. Derudover bliver de nye glasarealer ud til stranden bygget i vinkler ud fra facaden. På den både får man både højnet bygningernes arkitektoniske udtryk set udefra, samtidig med at man indefra får bedre udsigt ud over både hav og klitter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.