Lokalpolitik

Nye, friske kræfter er klar for S

Socialdemokraterne har flere nye, interessante kandidater på listen til kommunalvalget i november

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Birgit Hansen er selvskreven som nr. 1. Rækkefølgen blandt de øvrige findes ved urafstemning.

FREDERIKSHAVN:Gymnasielærer Anders Brandt Sørensen er en af de nye kandidater på Socialdemokraternes kandidatliste til valget 19. november.

Som omtalt de seneste dage skal Socialdemokraterne i gang med et større generationsskifte og finde afløsere for veteraner og politiske sværvægtere som tidligere borgmester Erik Sørensen, byrådets nestor Anders Gram Mikkelsen og Bruno Müller, og Anders Brandt Sørensen lyder umiddelbart som et varmt bud på en af afløserne.

Gymnasielæreren Anders Brandt Sørensen er ganske vist ny på den politiske scene men har i flere år markeret sig i den lokale debat som i sin rolle som bestyrelsesformand i Ungdomsgården Hånbæk.

Energi- og metalmand

Et andet nyt navn og varmt bud på et kommende socialdemokratisk byrådsmedlem er den tidligere Metalformand, forbundsrådgiver Kenneth Bergen, der efter mange år i København er vendt hjem og klar til at gå ind i lokalpolitik.

Også Bahram Dehghan, senior projektmanager i Energibyen Frederikshavn, er med på den socialdemokratiske liste, der pt. tæller 24 navne.

Urafstemning til 21. juni

Rækkefølgen afgøres ved en urafstemning fra den 28. maj til den 21. juni. Forinden afvikler partiet tre præsentationsmøder, 6. maj i Skagen, 15. maj i Sæby og 21. maj i Frederikshavn, hvor kandidaterne kan præsentere, hvad de står for.

Socialdemokraternes borgmesterkandidat, Birgit Hansen, er selvskreven som nr. 1 på listen.

Og navnene er ...

De øvrige kandidater er i alfabetisk rækkefølge:

Jan Andersen, Kenneth Bergen, Per Bech Christensen, Bahram Dehghan, Karl Falden, Jens Hedegaard Kristensen, Irene Hjortshøj, Karl Henrik Hovmann Hansen, Steen Jensen, John Karlsson, Søren Mølholt Kjellberg, Brian Kjær, Bjarne Kvist, Erik Kyed Trolle, Kim Birk Larsen, June Menne, Bent H. Pedersen, Ole Rørbæk Jensen, Anders Brandt Sørensen, Lars-Christian Thorvil, Jørgen Tousgaard, Renate Weilov og Hanne Welander.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.