Børnepasning

Nye fyringer i dagplejen

Effektivisering koster fire stillinger

FREDERIKSHAVN:Den kommunale dagpleje får endnu et tryk med effektiveringsskruen. Sidste år steg dækningsgraden fra 3,4 til 3,5 og fremover bliver dækningsgraden 3,6. Tallenene siger noget om hvor mange børn, den enkelte dagplejer må have og effektiveringen kommer denne gang til at koste fire stillinger. Venstre- og Socialdemokraterne i B&U-udvalget vedtog effektiviseringen forleden, mens formand Paul Rode Andersen (SF) stemte imod, idet han betingede sig at der ikke skulle ske fyringer. - Dagplejerne har lidt hårdt under den omstrukturering af pasningen, vi har gennemført. Jeg synes, at man kunne indføre de nye stramninger gradvist ved naturlig afgang, siger Paul Rode Andersen.