Nye gazeller springer frem

På fire år har MarineShaft i Hirtshals haft en fremgang på næsten 585 procent, og dermed er virksomheden den højest placerede fra Hjørring-området i en ny oversigt over gazeller i Nordjylland.

Poul Christoffersen,
MarineShaft er den hurtigst voksende virksomhed i Hjørring Kommune med mange nye arbejdspladsen på grundlag af reparation af blandt andet rorstammer og propeller til skibe. Til højre direktør Knud Andersen i samtale med værkfører Henning Olsen. Foto: Hans Ravn
EMNER 30. september 2009 18:22

- Vi er stolte over og glade for placeringen, men den bliver svær at fastholde, selv om det fortsat går godt i virksomheden, siger direktør Knud Andersen, Marine-Shaft. Virksomheden startede i 2004 på havnen i Hirtshals, men der blev ret hurtigt for lidt plads til et voksende antal medarbejdere. I begyndelsen af i år tog MarineShaft et nyt værksted på 1750 kvadratmeter i brug i den sydlige udkant af byen, og virksomheden er netop startet på byggeriet af en opbevaringshal af nogenlunde samme størrelse i nærheden af værkstedet. - Vi får det hele samlet, og det tror jeg vi får utrolig megen glæde af, siger Knud Andersen. MarineShaft startede med tre medarbejdere i 2004, og virksomheden har i dag 80 ansatte. Den fem år gamle virksomhed er for første gang blevet udnævnt til gazelle i den årlige oversigt over virksomheden med en vækst på mere end 100 procent. En gazelle måles på de fire sidste års regnskaber. 14 nye gazeller Ligesom sidste år er 18 virksomheder fra Hjørring Kommune med på listen, men 14 af dem er nye. Det viser at der i kommunen er andre lokomotiver for erhvervsudviklingen, når nogle gazeller har tabt pusten, og måske er blevet ramt at den økonomiske krise. En anden virksomhed med næsten lige så stor vækst som MarineShaft er Hytek i Sindal, som efter et generationsskifte i 2001 blandt andet har fået kunder i den norske offshore. Hyteks vækst er på 518 procent, og det ligeledes giver mange nye arbejdspladser. Antallet af ansatte er siden 2001 steget fra tre til 70. De to virksomheder er nr. 9 og 11 på den samlede nordjyske gazelle 2009 liste, men det er samtidig de to virksomheder, der har haft størst vækst i antal arbejdspladser blandt de 25 højest placerede gazeller. Uvdata er et tredje firma Hjørring blandt disse med en vækst på 465 procent, men software forretningen har dog en langt mindre omsætning og 15 ansatte. Hydra Tech fortsætter vækst Kun fire af sidste års gazeller har stadig i år, og her gør Hydra Tech i Vrå en markant forskel ved fortsat at gå frem. Hydra Tech har i de sidste fire år haft en vækst på 248 procent, og alene i løbet af det sidste år er antallet af medarbejdere vokset fra 114 til 148. Det er også værd at bemærke, at it-virksomheden Navi Partner for niende år i træk er gazelle. Dog kun i bunden med en vækst på godt 101 procent. Forsvundet fra gazelle listen er selskaber som Scanvogn, Løkken Sparekasse og flere vognmands- eller entreprenørfirmaet, som havde levet godt på de travle tider i den bygge- og anlægssektor, som nu lider under finanskrisen. Til gengæld viser tilsynekomsten af andre nye gazeller som Havsager Maskinfabrik og Scanfiber Composites, begge Sindal, at andre brancher ikke er gået i stå.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...