Aalborg

Nye haller i Svenstrup

SVENSTRUP:I dag holder HMS Opbevaring reception for sin nyeste afdeling med opbevaringshaller. Den er placeret på Atletikvej i Svenstrup. I første omgang er der opført en hal på 1.200 kvadratmeter, men den skal blot være den første af tre haller, oplyser daglig leder Majken Sørensen. - Markedet er til, at vi kan åbne en ny opbevaringshal. Aalborg er tilstrækkelig stor til, at der er mange mennesker, som bor i lejligheder og mangler plads til opbevaring af møbler, eller skal ud at rejse et år og har brug for opbevaring, siger hun om behovet for hallen, der får døgnåbent. Placeringen i Svenstrup kalder hun perfekt med korte afstande til motorvej og City Syd. HMS opbevaring byggede sin første hal i Hobro for ni år siden og har for fire måneder siden også bygget en hal i Randers.