Gymnastik

Nye højttalere i Nors Hallen

Nors Gymnastikforening har flere store arrangementer i Nors Hallen, og nu bliver det bedre at overvære for publikum, fordi hallen har fået monteret et nyt højttaleranlæg. Arkivfoto: Peter Mørk

Nors Gymnastikforening har flere store arrangementer i Nors Hallen, og nu bliver det bedre at overvære for publikum, fordi hallen har fået monteret et nyt højttaleranlæg. Arkivfoto: Peter Mørk

Nors Gymnastik har foræret Nors Hallen et nyt højttaleranlæg, som nu er sat op NORS: I går, torsdag, kl. 14.00 begyndte teknikerne at montere et nye højttaleranlæg i Nors Hallen. Det nye højttaleranlæg er blevet en realitet efter en indsamling blandt Nors Gymnastikforenings mange sponsorer, en indsamling som landbrugsmedhjælper Karl Kristian Iversen stod for. Han fortæller, at det i løbet af tre uger og henvendelser til omkring 30 af gymnastikforeningens sponsorer lykkedes at få samlet 18.000 kr. ind til formålet. En gave til hallen - Jeg ringede til de fleste af de sponsorer, som står i vores opvisningskatalog, fortæller Karl Kristian Iversen, og han fortæller desuden, at højttaleranlægget skal opfattes som en gave til Nors Hallen. - Hallens gamle højttaleranlæg er ikke særlig godt, og det nye anlæg vil vi tage i brug første gang, når vi har gymnastikopvisning i hallen fredag den 16. marts, fortæller han. Højttaleranlægget koster i alt 30.000 kr., og for at nå op på det beløb sponserer Nors Boldklub 4.000 kr., og de resterende penge betaler gymnastikforeningen selv. Stor lokal opbakning I fjor formåede Nors Gymnastikforening at samle 120.000 kr. ind til nye redskaber, hvoraf 42.000 kr. kom fra lokale sponsorer, og i den forbindelse benytter Karl Kristian Iversen lejligheden til at rose folk og erhvervsliv i Nors for den store lokale opbakning, som gymnastikforeningen nyder godt af. Nors Hallens nye højttaleranlæg bliver købt hos Ræhr Radio. Nors Gymnastikforening har 200 medlemmer. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk