Slettestrand

Nye ideer til havbåde-folk

Det var en katastrofe for Han Herred Havbåde, da Ebh Fonden i november standsede betalingerne. Det rev grundlaget væk for finansieringen af projektet til 36 mio. kr.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den spæde begyndelse til stemningen af fiskerleje ved Slettestrand udgøres lige nu af "Elbo", havbådeforeningens første båd, og den større "Nordvest" af Thorupstrand, som bådebygger Peter Madsbøll er i gang med at indrette større kahyt på. Det sikrer hans løn et par måneder.Foto: Michael Koch

Det er nemlig en forudsætning for at få udbetalt støtte på syv mio. kr. fra Realdania og 11 mio. kr. i EU-midler gennem Vækstforum samt et fortsat kommunalt tilskud på 500.000 kr. årligt. Bestyrelsesformand Thomas Højrup redegjorde på et velbesøgt medlemsmøde i redningshuset på Slettestrand for det bevægede år i havbådeforeningen, hvor bankfondens kollaps var det sidste, man havde forventet, efter at den samlede finansiering kom på plads i maj. - Vi holder skruen i vandet i vinter på basis af vores kassekredit, det kommunale tilskud og en stor reparation af "Nordvest" fra Thorupstrand, forklarede han. - Og så har flere mindre fonde støttet os og vil støtte os. Vi er meget glade for den opbakning, ikke mindst den lokale, for det er afgørende for de store fonde. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidendes Jammerbugt-sektion tirsdag.