Nye job at hente i landbruget

Det sagde formand Per Pedersen, Ø. Brønderslev, på kredsmødet i Brønderslev.

På kredsmødet oplyste han, at der i årets løb er brugt megen tid på at påvirke og informere alle politikere fra ledende partier om landbrugserhvervet og situationen. Per Pedersen beklagede, at flest politikere er bosiddende inden for betalingsringen. - Efter valget blev vi inviteret til møde med landdistriktsminister Carsten Hansen (S) og borgmester Lene Hansen (S) for at drøfte vækstmuligheder u udkantsområder. - Her fik vi forklaret, at i Brønderslev Kommune er 12-13 procent beskæftiget ved landbrug og følgeerhverv. - Det vil kunne øges betydeligt, ved at fokusere på nødvendigheden af blandt andet mere vækst i energiproduktionen og bedre rammevilkår og ens EU-regler. Per Pedersen kunne fortælle, at der i LandboNord er oprettet et miljøudvalg, der blandt andet har til formål at hjælpe miljørådgivningen med at ensrette samarbejdet både med de forskellige kommunernes tekniske forvaltning, men også internt. Således også på de årlige dialogmøder. - Det er også en form for ERFA-udveksling, som gør, at en problemstilling i en kommune kan foregribes i en anden. Per Pedersen kunne fortælle, at det er besluttet at gøre en ekstra indsats for at vandføringsevnen optimeres inden for bestående regulativ i samarbejde med Jammerbugt Kommune.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden