Nye kartofler på Vasen

Jordbærrene ventes plukkeklar til sankthans

Snart er Vasen klar til den korte men hektiske sæson med kartofler, grøntsager og bær.

Snart er Vasen klar til den korte men hektiske sæson med kartofler, grøntsager og bær.

FREDERIKSHAVN:Lørdag den 8. juni klokken 9 åbner Naturbruget Vasen i Kvissel for sæsonen.

Sommeren igennem byder Vasen på lækre råvarer til sommerkøkkenet – kartofler, grønsager og bær – lige høstet fra Vasens egne marker.

Som vanligt er det de nye kartofler, der først kan høstes på Vasen.

- I år er sæsonstarten lidt forsinket på grund af det usædvanligt kolde og sene forår. De allerførste grønsager som grønne asparges, salat og forårsløg har dog også vovet sig frem, og spidskålene er lige på trapperne, fortæller Pia Arentoft fra Vasen.

I løbet af sommeren følger ærter, gulerødder, blomkål og mange andre sunde fristelser fra Vasens store køkkenhave. Selvfølgelig kommer der også jordbær. Som det ser ud nu, indledes jordbærsæsonen omkring sankthans i år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.