Lokalpolitik

Nye kunstige klitteruden byggeaffald

Et nyt sommerhusområde syd for Kragevej skal mod øst have kunstige klitter som støjværn i forhold til trafikken på Hovedvejen.

Men ifølge udvalgsformand Per Harfeld (V) kommer sommerhusejere ikke til at opleve, at der er lagt byggeaffald i klitterne sådan som det er sket i en anden område i nærheden. - Klitterne bliver lavet af en kerne med klassificeret jord og med afretningsjord fra området til at gøre klitterne færdige med, sagde han. Anledningen var en række spørgsmål fra en tilhører ved byrådsmødet tirsdag. - Hvad er det juridiske grundlag for, at det ikke er muligt i lokalplanen at bestemme hvilken jord, der skal anvendes til etablering af kunstige klitter, spurgte Kirsten Dalsgaard blandt andet, men det kunne hun ikke umiddelbart få svar på. - Jeg har ikke svar på det juridiske grundlag, men kommunen har tilsynet med, hvordan bygherren laver klitterne, sagde Per Harfeld. Kirsten Dalsgaard fik lovning på, at hun senere vil få svar på alle de seks spørgsmål, som hun stillede forud for den mange dagsordenspunkter på byrådsmødet. Ved selve behandlingen af lokalplanen, som tillader udstykning af 38 sommerhusgrunde syd for Kragevej, bemærkede Bent Mikkelsen (SF), at der i ved Krageklit til Hirtshals var flere områder udlagt til sommerhuse. - Kan der forventes flere udstykninger med volde, som jeg foretrækker at kalde de kunstige klitter, fortsatte Bent Mikkelsen, hvortil Per Harfeld sagde, at han ikke er spåmand, men at der vil blive taget konkret stilling til en ansøgning i hvert tilfælde.