Nye lærere skal rustes til at møde virkeligheden

Mødet med børn og forældre i den rummelige skole kan være en barsk oplevelse

KØBENHAVN:Mange nyudklækkede folkeskolelærere får et såkaldt praksis-chok, når de efter fire år på seminariet slippes løs i det virkelige liv. Mødet med skolens hverdag bliver for nogle en så voldsom oplevelse, at de aldrig kommer over det og dropper det job, som de ellers havde så store forventninger til. Men mange skoler, kommuner og andre aktører er opmærksomme på værdien af særlige tiltag over de nye lærere. Det kommer bl.a. til udtryk i projektet "Ind i professionen", som CVU (Center for Videregående Uddannelser) i Storkøbenhavn sidste år lancerede for alle nyansatte lærere på folkeskolerne i Gladsaxe og Gentofte Kommuner. Flere kommuner står på spring for at koble sig på projektet, der muligvis kan udvikle sig til et slags koncept, når det gælder om at finde den rette "opskrift" i arbejdet med at få de nye lærere til at føle sig til rette i skolen. - Godt nok har de lærerstuderende to praktikperioder, men hver enkelt er på højst syv uger, og det kan slet ikke dække behovet for at få seminariets teori og generelle lærdom til at spille sammen med det, som lærerne kommer ud for i folkeskolen. Det fortæller Tove Hvid, der er uddannelseschef på CVU Storkøbenhavn. Centret omfatter bl.a. Blaagaard Seminarium og Københavns Dag- og Aftenseminarium. Fra teori til praksis - Pludselig står de unge lærere over for en gruppe børn med meget forskellige behov, børn, som med deres uro og frustrationer også har krav på en plads i den rummelige skole. Her kan det være svært for lærerne at hive teorien frem og gøre den til praksis. Oveni kommer mødet med forældrene, der kan være mindst lige så voldsomt, fordi forældrene nogle gange har større forventninger til skolen, end mange lærere kan klare, tilføjer hun. Ifølge Tove Hvid mangler der også specialpædagogik i seminarierne. Kurserne er så kortvarige, at det ikke rækker til det senere møde med de mange forskellige børn. - I realiteten skal læreren fremstå som en leder, og derfor bør vi se nærmere på, hvilke personlige kompetencer nutidens lærere skal være forsynet med. Det handler altså om, at de i løbet af studietiden eller som led i den type projekter, vi arbejder med, får nogle af de værktøjer, en leder har brug for, understreger hun. Som led i "Ind i professionen" modtager de nyudklækkede lærere tilbud om supervision og støtte, dels fra en kollega på skolen, dels fra en ekstern superviser, som kommer fra CVU Storkøbenhavn. Det femte studieår Læreren bliver fulgt af sine supervisorer og sender med jævne mellemrum skriftlige oplæg om, hvad der optager hende eller ham. Oplæggene diskuteres, og den enkelte lærer tvinges til at reflektere over, hvad der til daglig foregår i og uden for klasseværelset. Processen strækker sig over et års tid, men den kan være fordelt på flere etaper inden for en periode på to år. - Der har været talt om, at den fireårige læreruddannelse skulle suppleres med et overbygningsår for at imødekomme de nye læreres særlige problem. Jeg vil mene, at dette tilbud faktisk gør det ud for et femte år. Og vi har hentet inspiration i den model, som kendes inden for gymnasie- og seminariekulturen, siger Tove Hvid. I marts 2003 gennemførte Danmarks Lærerforening (DLF) en undersøgelse af nye læreres vilkår og behov for kompetenceudvikling. Undersøgelsen viste bl.a., at tre ud af fire lærere tilbydes en introduktionsordning på skolerne. Samtidig gav 60 pct. af dem udtryk for, at de efter et til tre år i jobbet kun følte sig "nogenlunde rustet" til at klare de udfordringer, som lærergerningen indeholder. DLF har fra starten fulgt det projekt, CVU gennemfører sammen med skolerne i Gentofte og Gladsaxe, ligesom foreningens lokale kredse er involveret i det. Jørgen Marcher, kontorchef i lærerforeningen, betegner "Ind i professionen" som et meget gennemtænkt og systematisk forløb, også i kraft af de løbende evalueringer. - Der er for mange lærere, som efter en ganske kort tid i folkeskolen siger: "Det her er ikke mig". Derfor er der generelt meget fokus på problemstillingen på skoler og i kommunerne, og i DLF følger vi med interesse et tiltag som dette, fordi det kan give os nogle erfaringer, andre kan få nytte af, siger han. /ritzau/