Nye lavpris-mobiler fra Microsoft

Windows-smartphones til under en tusse kommer næste måned

Microsoft Lumia 532 - ny lavpris-smartphone.
Microsoft Lumia 532 - ny lavpris-smartphone.

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:40

MOBILER: En moderne smartphone behøver ikke at koste en bondegård, og Microsoft er nu klar med endnu et par billige Lumia-mobiltelefoner med Windows Phone 8.1 som styresystem.

Den billigste af de to nye mobiler er Microsoft Lumia 435.

Specifikationerne er beherskede, men det samme er prisen. Ifølge Microsoft vil Lumia 435 kun koste 69 euro uden moms, så i Danmark vil prisen formentlig ligge omkring 650-700 kr.

Det er omtrent en tiendedel af prisen på en topmobil som iPhone 6 Plus, men Microsoft Lumia 435 er da også en skrabet smartphone.

En fordel er, at den mobile udgave af Microsoft Office-pakken medfølger.

Her et pluk af de ikke videre imponerende tekniske specifikationer for Microsoft Lumia 435:

4 tommer-display (800 x 480 pixels), et kamera med kun 2 MP-opløsning, 8 GB indbygget lagerplads - der dog kan udvides med microSD-kort op til 128 GB - samt 3G.

Processoren er en dual core 1,2 GHz Snapdragon.

Mere info om Microsoft Lumia 435 her

Storebror Microsoft Lumia 532 har en salgspris på 79 euro uden moms, nok 750-800 kr. i Danmark, og de tekniske specifikationer er en lillebitte smule bedre:

Skærmen er på 4 tommer (800 x 480 pixels), kamera med 5 MP-opløsning, 8GB indbygget lagerplads (kan udvides med op til 128 GB microSD-kort), 3G og 1,2 GHz quad core processor fra Snapdragon.

Et plus er, at begge Lumia-mobiler har indbygget FM-radio med RDS. Den slags er ikke nødvendigvis en selvfølge for smartphones fra andre producenter.

Både Lumia 435 og Lumia 532 leveres i farverne sort, hvid, orange eller lysegrøn. Designet på de to mobiler er næsten identisk.

De ventes på markedet i februar.

Mere info om Microsoft Lumia 532 her

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden