EMNER

Nye ministre kan blive problemer

LØKKE:Jeg ser fortrøstningsfuldt den politiske fremtid i møde med vor nye statsminister Lars Løkke Rasmussen. Den mand vokser med opgaverne, herom ingen tvivl. Men med hans valg af to nye ministre ser jeg (muligvis) et problem. "Komiske Inger" er sat på opgaven som Beskæftigelsesminister. Som tidligere ordfører benægtede hun i "årevis" Anders Foghs Nato-kandidatur. For nylig, da en buschauffør nægtede at køre med en burkakvinde, hvilket han vitterligt, efter loven, havde ret til, ja da var Inger Støjberg helt fremme i skoen og kaldte denne handling for racediskrimination af værste skuffe. Hendes udtalelse var en megafejl, men ingen undskyldning efterfølgende. Så hende er jeg ikke stolt af. Karen Ellemann ny Indenrigs- og Socialminister har for meget farmand Uffe Ellemann med sig. Da hun blev spurgt forleden om hendes ja/nej til denne ministerpost skulle hun, som hun selv refererede, lige spørge farmand først. Jeg synes, det virker umodent, og da hun som bekendt lige er landet i Folketinget, virker udnævnelsen forhastet.