EMNER

Nye motorvejetil nordjyderne

Når beboerne i nyt boligkvarter i det vestlige Hals engang sidst i 2004 flytter ind i deres nyopførte huse vil de fra starten have adgang til hele den tyrkiske musik på internettet.

Som en del af byggemodningen vil grunden nemlig via et optisk fiberkabel være koblet på de elektroniske motorveje, hvor man med hastigheder fra 2 megabit pr. sekund og opefter kan tumle sig rundt i cyberspace. Man er "på" hele tiden og kan tale i billedtelefon til ingen penge, gå på indkøb i det digitale forretningsliv, modtage undervisning på det virtuelle universitet, udføre jobopgaver hjemmefra - kort sagt foretage sig alt, hvad der kan lade sig gøre via skærmen. Og til forskel fra det asfalterede vejnet tilbyder bredbåndsnettet (bredbånd = stor datakapacitet), at man kan køre stærkt lige fra sin egen hoveddør, hvad enten man bor i metropolen eller der hvor kragerne vender. Vel at mærke når nettet engang er udbygget. Og som landet ligger, kan der gå op til 10 år, før alle nordjyder har de samme muligheder som beboerne i det nye kvarter i Hals. Efter en begejstret start under parolen "Bredbånd til alle" virker det som om, at udbygningen af det elektroniske højhastighedsnet har tabt pusten lidt. Langt fra alle er så godt med som kommunen ved Limfjordens munding, hvor man har sat sig for at udnytte de digitale muligheder fuldt ud - kig selv på www.hals.dk - og derfor også vil have lyslederkabler ud til så mange som muligt. Mens der ved anlægget af de asfalterede motorveje gennem landsdelen både var vedtaget en overordnet plan og afsat nogle penge, så skorter det på begge dele, når det gælder bredbåndsnettet. Og derfor består kortet over de digitale forbindelser i Nordjylland mere af en stor bunke løse ender end af et sammenhængende kommunikationsnet. Nordjyllands netekspert nr. 1, professor Ole Brun Madsen, hører til de ivrige, som hellere så bredbåndsnettet udbygget i dag end i morgen. Med en investering på en til to milliarder kroner kunne det klares på et par år, men sådan går det næppe med sparekrav i kommuner og træghed blandt de kræfter, der ellers kunne tænkes at investere i nettet. - Vi må nok se i øjnene, at det elektroniske net stadig ikke opleves som lige så betydningsfuldt som vejnettet eller kloaknettet, bemærker Ole Brun Madsen mildt ironisk. Intet forspring - Derfor går udviklingen ikke så hurtigt, som man måske havde forestillet sig, da Det Digitale Nordjylland blev lanceret, og man må i hvert fald ikke tro, at der er tale om et nordjysk forspring på dette felt. Samtidig er der udbredt enighed om, at vi først får fuldt samfundsmæssigt udbytte af nettet og de digitale muligheder, når alle er med på linien - over en tredjedel af de nordjyske husstande har stadig ikke netadgang derhjemme. Sammen med andre entusiastiske forkæmpere i Nordjysk Netforum har Ole Brun Madsen en meget konkret ide til, hvordan man skal sætte mere fart på udbredelsen af de hurtige internetforbindelser: - Vi skal have en overordnet plan, der knytter alle de løse ender i højhastighedsnettet sammen og fastsætter et mål for, hvad vi gerne skulle ende med. Gerne suppleret af et bredbåndssekretariat, hvor man løbende kan få tingene til at spille sammen, forklarer Ole Brun Madsen. - Som det ser ud nu, kommer det lidt i stød. Amtet har sit behov for at få kommunikationen mellem sygehusene til at fungere. Kommuner enkeltvis eller i samarbejde forbinder institutioner og forvaltninger. Og ude hos de private husstande er antenneforeninger eller -selskaber i gang med at opgradere netforbindelserne. Men der mangler en samlende kraft. Ole Brun Madsen peger på, at i Sverige har besparelser i sygehusvæsnet været en afgørende drivkraft for at lægge bredbåndsforbindelser ud i alle ender og kanter. - Det simple regnestykke lyder på, at man kan spare de 1500 kroner, som et døgns sygehusophold koster, hvis man kan tilbyde folk den samme tryghed derhjemme. Og så får man alle de andre tilbud oveni. Men sådan har man indtil nu ikke helt set på det herhjemme, hvor alle går venter lidt på hinanden. Hotspots I de senere år har mobilt internet - via mobiltelefon eller anden bærbar elektronik - bredt sig hastigt med flere og flere hotspots (centralt placerede trådløse opkoblingsmuligheder), og med den store ekspertise på det felt i nordjysk it-industri kunne det være en fristende tanke at satse mere på den trådløse model. Ole Brun Madsen er ikke i tvivl om, at en del af det nordjyske net under alle omstændighed vil blive mobilt - simpelthen for at nå ud i de yderste afkroge uden at skulle grave i tusindvis af ekstra kilometer kabler ned. - Men problemet er jo, at den mobile del heller ikke fungerer uden det faste net. Med de hastigheder vi opererer med i dag, kan man ikke være mere end 500-1000 meter fra en antenne, hvis man vil have forbindelse. Og så skal antennerne stå så tæt, at det måske lige så godt kunne betale sig at grave kablerne ned, når man nu er der ude, siger Ole Brun Madsen.