Nye ovne hos bageren

Brønderslev 20. juni 2003 08:00

BRØNDERSLEV: Der var trængsel hos Byens Bager i Dannebrogsgade i går. Men nu var forretningen også lukket i over en uge, mens den blev bygget om. Faktisk har den skiftet det gode navn ud til Bavinchi, dermed er det den første nordjykse bager i den landsdækkende kæde. - Jeg er gået med for at komme med i den fælles markedsføring. Det er en fordel, at vi er foreløbig 16 bager med mange idéer, siger Morten Clausen. Det er nyt for kunderne, at man nu kan købe fra salatbar og købe en kop kaffe eller en cappuchino hos bageren. - Vi har fået nye ovne med samme princip som i en gammeldags stenovn, så brødet får en bedre smag og skorpe. Vi bager flere gange om dagen, for det kan ikke nytte, at det hele er færdig kl. 7 - der skal også være varmt brød kl. 10. Nyt er også dej, der skal æltes dagen før og stå et helt døg på køl og hæve langsomt. - Vi laver alt brød selv. Med tiden skal pigerne i forretningen bage noget af brødet færdig, men det er stadig håndværksbrød. Det kan ikke sammenlignes med brødet på tankstationer og i supermarkeder, som får færdige eller halvfærdige produkter. Der er seks bagersvende og 15 løst og fastansatte ekspedienter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...