Nye på Hune Stadion

Selvom sneen lå som en tung dyne over fodboldbanerne i Hune var spillerne ikke til at styre. De var nemlig ude at røre benene inden formand Niels Jørgen Hansen kaldte til samling ved flagstangen.

Som sædvanlig vidste formanden lige til det sidste ikke hvem der ville dukke op til årets standerhejsning. Efter at have konstateret, at udover tre-fire spillere, der enten er vendt "hjem" eller er stoppet¸ er truppen blevet suppleret med mindst fem-seks nye. Ved eftermiddagens afsluttende samling havde Niels Jørgen Hansen stadig ikke helt styr over de nye ansigter, men det tager den erfarne formand let. - Vi skal nok få sat navne på de nye ansigter, inden den nye sæson bliver skudt i gang. En sæson som forhåbentlig kulminerer med en oprykning til serie 4, siger formanden. Udover førsteholdet i serie 5 råder den lille klub over et hold i serie 6. Spillerne begynder med at træne tirsdag og lørdag indtil træningsturneringen begynder midt i marts.