Hirtshals

Nye præsident i LIONS-club Hirtshals

HIRTSHALS:De lokale "løver" valgte ny præsident på generalforsamling forleden. Ny mand i spidsen for LIONS-club Hirtshals er Lars Vadsager Petersen. Han afløser Jens Erik Bonné, som fortsætter i bestyrelsen som past-president, og han får samtidig tjansen som klubmester i det kommende club-år. Den nye bestyrelse består desuden af vice-president Kaj Størup, sekretær Svend Ravn, kasserer Peter Christensen, tail-twister Georg Jensen, mødeudvalgsformand Carsten M. Andersen og PR-ansvarlig Preben Andreasen. LIONS mod misbrug endte med et tilfredsstillende resultat, selvom der kom lidt færre penge i kassen i år med 25.200 kr., hvilket var 400 kr. mindre end sidste år. 172 virksomheder og forrretninger i nærområdet købte i alt 252 buketter til tulipaner, og hver buket indbragte 100 kr. til kampagnen. Pengene går ubeskåret til oplysning og forebyggende arbejde i lokalområdet i samarbejde med det kommunale netværk. stef