Hjallerup

Nye producenter på Café Kox Have

Mogens Damsgaard fra Alderslyst Vingaard fortæller om vinavl

Mogens Damsgaard fortæller om at dyrke vin i Vendsyssel. Arkivfoto

Mogens Damsgaard fortæller om at dyrke vin i Vendsyssel. Arkivfoto

HJALLERUP:Råvaremarkedet på Café Kox Have byder denne gang velkommen til to nye råvareproducenter, nemlig blomsterdekoratør Anny Bogner og dipmager Onkel Moustache. Alderslyst Vingård kigger også forbi med en fortælling om årets gang i vinmarken og lækre smagsprøver. For børn og andre kreative sjæle inviterer Mona Kjær indenfor til pileflet og hygge.

Alderslyst Vingård ligger i Hjallerup med rødderne dybt plantet i den nordjyske muld. 3000 ranke vinplanter med druer med eksotiske navne som Rondo, Leon Millot, Regent, Ortega og Solaris har således fundet vej til Nordjylland.

Mogens Damsgaard byder på en smagsprøve på Alderslyst Vingårds egen rosévin, der passer til fisk og ost. Der er nemlig masser af næring i udkantsdanmarks brune jord, selv om det altid vil være en udfordring at dyrke vin i Danmark.

- Det er ret udfordrende at dyrke i vin i Nordjylland - i Danmark i det hele taget. Men jeg elsker at gå og rode i jorden og i hvert fald tre årstider lokker næsten altid én udenfor. Og så er det jo altid sjovt at smage på resultatet af sine anstrengelser, fortæller Mogens Damsgaard.

Mogens Damsgaard har dyrket vin på Alderslyst Vingård siden 2005. Fra 1911 og frem til 2005 fungerede Alderslyst som almindeligt landbrug, så det er en gård med stolte traditioner.

Anny Bogner binder efterårets farver i buketter lige til at sætte i stuerne rundt omkring i Nordjylland.

Onkel Moustache er ikke, som man skulle tro, en mand med overskæg. Der står en kvinde bag ved Onkel Moustache - en kvinde uden overskæg. Hun forkæler smagsløgene med eksotiske dips med mere.

Mona Kjær byder på pileflet, hvor kreative børnefingre er velkomne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.