Journalistik

Nye redaktører på NORDJYSKE

} Den 53-årige Inger Lise Kobber Jønsson er fra 1. januar 2005 udnævnt til ledende redaktionschef på NORDJYSKE Medier med ansvar for avisens lokale dækning i hele Nordjylland. Inger Lise Jønsson kommer fra en stilling som områdechefredaktør på NORDJYSKEs redaktion i Hjørring. Tidligere har hun været redaktionschef på Aarhus Stiftstidende og har arbejdet som journalist på Vendsyssel Tidende. } Den 35-årige Henriette Maj Pedersen er fra 1. januar 2005 udnævnt til områdechefredaktør for NORDJYSKE Mediers redaktion i Hjørring. Henriette Maj Pedersen er i øjeblikket NORDJYSKEs lokalredaktør i Hirtshals, og hun har tidligere arbejdet som flermediel journalist i både Frederikshavn og i Aalborg, hvor hun stod bag udgivelsen af trafikavisen 10Minutter. Tidligere har hun arbejdet på Dagbladet i Ringsted.