Fodbold

Nye regler koster dyrt for Dana Cup

Måtte stoppe tilmeldingen og mister en million kroner i omsætning

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

265 hold fra det meste af verden spiller i denne uge fodbold i Frederikshavn. Men langt flere ville have været med, hvis FfI kunne finde overnatningsmuligheder. Foto: Bent Jakobsen

Nye stramme regler for beredskabet ved indkvartering på skoler betyder og institutioner får stor negativ betydning for idrætsklubber og foreninger. Den internationale fodboldturnering Dana Cup i Frederikshavn har i år måttet sige nej til 35 hold. Dermed må fodboldklubben vinke farvel til en indtægt på 200-250.000 kroner. Flere brandvagter - De nye regler stiller skrappe krav om brandvagter døgnet rundt pr. 50 meter løbende gang alle steder over stueplan. Det er slidsomt og overstiger vores formåen. Derfor har vi måttet stoppe for tilmeldingen af hold, siger Martin Høeg, koordinator for Dana Cup i Frederikshavn. I runde tal mister FfI 30.000 kr. pr. hold, og da de svenske og norske hold traditionelt har mange forældre og søskende med til cup'en, er der totalt set tale om en kæmpe nedgang i omsætningen i byens forretninger, hoteller og restauranter. På sigt bliver det endnu sværere at skaffe plads til de mange sportsfolk. I år har FfI 650 spillere indkvarteret på byens rådhus, der til daglig står tomt. Næste sommer er rådhuset under renovering og ombygning. Konsekvensen kan blive, at Dana Cup-deltagerne skal indkvarteres på skoler i oplandet langt fra spillepladserne i Frederikshavn. - Eller at vi må erkende, at Frederikshavn ikke kan magte opgaven og Dana Cup må flyttes til Aalborg, siger Martin Høeg, der vil have det lokale erhvervsliv og kommunen til at løfte en større del af arbejdet.