Turisme

Nye rejsemål præsenteret

Hanstholm Rejser klar med sit rejsekatalog for sommeren2007 HANSTHOLM: Flodkrydstogt i Holland, badeferie i 28 grader varme søer i Østrig, rundtur i Sydengland, ferie i Finland og Schwiez og ny tur til Nordsjælland med hel dag i København og besøg i Mindelunden samt nordsjællandske slotte, er blandt de nye rejsemål, som Hanstholm rejser tilbyder i sit rejsekatalog i år. De nye rejsemålsamt gengangerne fra tidligere år, blev lørdag præsenteret ved en såkaldt »rejseaften« i Vigsø Bugt Feriecenter, hvor 220 rejselystne fra nær og fjern havde tilmeldt sig for at høre om de muligheder, selskabet tilbyder indenfor busferier. I alt 50 forskellige rejsemål rundt om i Europa. Rejseaftenen startede som vanlig om eftermiddagen og sluttede om aftenen med middag og efterfølgende dans for de gæster, som havde mere at snakke om. Mange af selskabets kunder er gengangere, som følges ad på ture rundt om i Europa. Nogle har deres fasterklærede rejsemål, som de ikke viger fra, mens andre gerne prøver nye ideer. - Vi forsøger altid at have en halv snes nye rejsemål hvert år. Forespørgslen på nye ting er stor, men vore ture til Harzen, Rüdesheim og Oktoberfesten i München, som vi har haft i mange år, er fortsat meget populære, fortæller Else Marie Vestergaard, Hanstholm Turistfart. Og skulle nogle havde den opfattelse, at det kun er ældre mennesker og pensionister, der tager på busrejser, så kan de godt tro om igen, for busferier er også for unge mennesker, fortæller Else Marie Vestergaard. - Vi har en del unge mennesker og børnefamilier specielt til vore badeferier i Spanien og Italien. Nyt i år er bl.a. en bade- og solferie ved Adriaterhavet i Lido De Jesolo, som Else Marie Vestergaard betegner som et af Italiens bedste badeferiemål med 16 kilometer lange solbeskinnede strande, hyggelige fortovscaféer og dejlig stemning. Nyt i år er, at der nu også tilbydes tur med overnatning undervejs, for de der gerne vil have mulighed for at sove i en rigtig seng. Det komfortable er ellers i højsædet hos Hanstholm Rejser, der råder over en flåde af moderne busser udstyret med, toiletter, køkken, tv med mere. I alt 16 busser hvoraf syv er egentlige turistbusser, som benyttes på de lange ture. Megen af selskabets kontakt til kunderne sker fra mund til mund, og det er, som Else Marie Vestergaard konstaterer det, den bedste reklame firmaet kan få. - Busferier er en god måde at lære hinanden at kende, men der er også mulighed for at være sig selv, hvis man ønsker det. Det er seriøse rejser for folk, der gerne vil ud og se noget. Rejseleder og chauffør er den samme på hele turen, og det giver en god kontakt og tryghed. Der er også mulighed for at arrangere hygge om aftenen, og det er der mange, der er glade for. Selskabet bringer gæsterne til 16 lande uden for Danmarks grænser. Udover de allerede nævnte lande er det blandt også Tyskland, Ungarn, Norge, Tjekkiet, Rusland, Frankrig, Skotland og Polen ligesom Nordkap også er med. Rejsekataloget udgør kun en del af aktiviteterne hos Hanstholm Rejser. Derudover kører selskabet et utal af individuelle grupperejser tilrettelagt efter kundens ønske og behov, og den del af aktiviteterne er i stigning. - Vi laver rigtig mange skræddersyede rejser. Det er både til ungdomsskoler, ældrekomiteer, foreninger m.m. Vi har efterhånden rigtig mange henvendelser også fra Sjælland på grupperejser, og her er det især vores tur til Sydengland, der trækker, men også andre af vore mange ture rundt om i Europa, siger Else Marie Vestergaard. @Byli.9.special.bund:Af Ulla Scharff Christiansen ulla.scharff@nordjyske.dk