Aalborg

Nye retssager venter dømt forstander

Der kan vente Preben Gundersen en erstatningssag fra Region Nordjylland, når det står fast, at strafferetssagen mod ham er endeligt afgjort.

Døvblindecentrets tidligere forstander Preben Gundersen blev frifundet for alle anklager ved Vestre Landsret. Arkivfoto: Grete Dahl

Døvblindecentrets tidligere forstander Preben Gundersen blev frifundet for alle anklager ved Vestre Landsret. Arkivfoto: Grete Dahl

Det fastslår Regionsdirektør Lars Mathiesen over NORDJYSKE. - Vi er glade for at dommen her er så klar, for så ved vi, hvad der er mandatsvig inden for lovens rammer, og så kan vi tage fat i at få løst det tjenstlige og komme videre derfra, siger Lars Mathiesen Erstatningssagen vil formentlig dreje sig om forhold, som Preben Gundersen ikke kunne gøres strafferetsligt ansvarlig for, men hvor som han som leder af en amtslig institution burde have handlet anderledes. Et eksempel er købet af en pavilion til Døvblindecentret, hos et byggefirma, som gik konkurs inden pavilionen blev leveret. Den handel endte med at koste det tidligere Nordjyllands Amt omkring 270.000 kroner. Et andet eksempel er en række restaurationsbesøg, som løber op i et femcifret beløb betalt af Døvblindecentret. - Det skal vi til at vurdere nu. Om vi vil køre sag på yderligere, eller om vi vil sige, at nu skal vi have den her sag afsluttet, så vi kan komme videre. Der er jo også en institution, som heldigvis drives rigtigt godt nu, og som skal have ro omkring det her. Men det vigtige er, at vi har fået fastslået, at der er begået noget, der ulovligt. Resten tager vi stilling til, når dommen er endelig, siger Lars Mathiesen til NORDJYSKE.