Nye sangere kan få prøvetur

Bykor kan godt bruge nye kræfter

Fjerritslev 1. september 2011 13:24

Nye medlemmer, også på prøve, er velkomne, når Fjerritslev Bykor indleder en ny sæson onsdag 7. september. Det sker i musiklokalet på Fjerritslev Skole, hvor der øves hver onsdag, og selv om der er omkring 50 medlemmer, er der altid brug for nye kræfter, siger korets dirigent Kaj Pries. - De første aftener kan nye sangere komme og snuse til, om korsang er noget for dem, inden de eventuelt melder sig ind, opfordrer han. Bykoret synger både danske og udenlandske sange og salmer samt klassiske værker, og der er tradition for at give julekoncerter i egnens kirker. I år har koret også en aftale med nabokoret Hanbokoret om en fælles koncert i Oksholm Kirke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...