Nye sejre i futsal til Skjold Sæby

Sæbynitterne topper Liga Vest efter fire sejre

Paw Værnhøj var med til at sikre Skjold Sæby to sejre i futsal i Liga Vest.Arkivfoto: Henrik Louis

Paw Værnhøj var med til at sikre Skjold Sæby to sejre i futsal i Liga Vest.Arkivfoto: Henrik Louis

SÆBY:Skjold Sæbys mandskab i futsal fortsatte de gode takter, da holdet på Fyn i Liga Vest mødte Søhus Stige og Holstebro.

Søhus Stige indledte med at vinde 3-2 over Holstebro, hvorpå Skjold kom i kamp mod Holstebro, der kom foran 1-0 via Skjold-anfører Patrick Nødgaards ben.

Kort før pausen fik Skjolds Paw Værnhøj prikket bolden ind til 1-1.

I anden halvleg ændrede Skjold til en mand-mand opdækning, og det gav hurtigt pote, da Daniel Overlade scorede til 2-1 for Skjold, og kort efter øgede Mathias Madsen til 3-1.

Derefter scorede Skjold yderligere fire gange til en sejr på 7-1.

I opgøret mod Søhus Stige faldt Skjolds Phillip Nødgaard uheldigt ned efter en forholdsvis harmløs duel, men med smerter i nakken og kravebenet kommer ha n på hospitalet, og da Patrick Nødgaard tager med sin bror på hospitalet, tæller Skjolds hold nu kun fem markspillere.

Sæbynitterne spiller derefter i en meget defensiv rolle med fokus på mulighederne for hurtige omstillinger, og en sådan giver kampens første mål, da Tobias Overlade afslutter en god kontrafase med en scoring.

Søhus Stige udligner til 1-1, men Daniel Overlade scorer til 2-1, inden Paw Værnhøj kanonerer den ind til 3-1 til Skjold.

Slutfacit bliver 5-3 til Skjold Sæby, der nu topper Liga Vest med 12 point efter fire kampe.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.