Nye sejre til Fjerritslev

Fjerritslev 25. marts 2003 07:00
Håndbold, serie 3, damer: Succes fra start til slut. Sådan kan man bedst beskrive den håndboldsæson, som FIF's damer fra serie 3 afsluttede med kredskampe i weekenden. Holdet var kvalificeret til stævnet via sin status som puljevindere, hvilket også har sikret en plads i serie 2 i næste sæson. Her får FIF i øvrigt to hold med, eftersom klubbens to hold besatte de to øverste pladser. Kun det ene hold var til kredsstævnet, og det var endda med bare en enkelt udskifter. Holdets værste modstander kunne derfor vise sig at blive træthed efter tre kampe på en dag, og i den sidste kamp kunne det kunne da også ses på indsatsen, at FIF ikke havde mange udskiftere med sig. - Vi havde et hårdt program, og det kunne vi mærke i den sidste kamp, som vi tabte mod Nors. Inden kampen gik i gang vidste vi dog, at vi havde vundet stævnet efter vores sejre over Nørre Søby og HRH Roslev, så den sidste kamp var reelt uden betydning, forklarer træner Søren Jensen. cr
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...