Hundelev

Nye skolekammerater kom langvejs fra

HUNDELEV:6. klasse på Hundelev Skole har haft besøg af en ny venskabsklasse fra Nordnorge. De to klassers elever har skrevet sammen i et år, inden besøget fandt sted i sidste uge, men kontakten opstod for et par år siden, fordi moderen til en af de norske elever kommer fra Lønstrup. Hun har arvet sin bedstefars hus i Lønstrup og der boede de ni norske elever sammen med en lærer og tre forældre under besøget. Gæsterne har været på udflugter til forskellige seværdigheder, og i fredags tilbragte de hele dagen i Lønstrup sammen med de nye kammerater fra Hundelev. fyt