Nye sundhedskurser hos LOF

Kursusfolder kan hentes på biblioteket

Madlavning kan læres på flere kurser.
17. august 2012 13:29

JAMMERBUGT: Sommeren går på hæld, og så er det tiden at finde ud af, hvad man skal gå til i denne sæson. Der er rig mulighed for at få en indholdsrig, spændende og udviklende fritid med LOF’s nye program, fortæller skoleleder Katrine Lomborg.

Der er flere nye tiltag, og der er tilbud til alle aldre. Også kurser, hvor børn og voksne deltager sammen.
- På sundhedsområdet oprettes hold som stressforebyggende event med meditation og mindfulness til levende musik. Der er kurser ved Inger Kirstine Søndergaard fra Fjerritslev, hvor man kan blive bevidstgjort om, hvad stress er, og hvordan man kan takle det og undgå det, fortæller Lomborg.
Der er traditionen tro tilbud om sprog, så man får mere ud af rejserne. I denne sæson tilbydes der undervisning i engelsk, tysk og spansk. Kurserne er alle lagt an på, at man skal kunne klare sig bedre som turist.
Der er rig mulighed for, at børn og voksne kan udvikle sig og blive dygtigere sammen i fællesskab. Det drejer sig om kurser i billedkunst, glaskunst, smykkefremstilling samt i fremstilling af juleguf.
LOF Jammerbugt tilbyder også foredrag og oplevelser. Som noget nyt tilbydes Mad og Teater – der indeholder en aften i Aalborg med spisning og derefter ses i Nordkraft det sjove og meget positive omtalte teaterstykke ”Vi hader København”.
- Der ligger foldere på bibliotekerne med oversigt over kurser og arrangementer, fortæller Katrine Lomborg.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!