EMNER

Nye takster på kirkegårdene

Menighedsrådene hæver prisene med 60 procent

PANDRUP:Fra årsskiftet bliver det dyrere for de pårørende at få holdt gravstederne på kommunens kirkegårde. Det sker efter, at menighedsrådene har været i gang med en nærmere analyse af omkostningerne. Hvis man som efterladt ikke selv vil holde gravstedet stiger prisen fra de nuværende 362 kroner om året for at vedligeholde et dobbelt gravsted til 600 kroner. En stigning på 60 procent, som er beregnet på en timetakst på 200 kroner og en årlig vedligeholdelse på tre timer. - Taksterne for vedligeholdelse var kommet ud af trit med den almindelige prisudvikling, siger formanden for Hune Menighedsråd, Poul Jacobsen. Priserne har ikke været ændret siden engang i løbet af 1980’erne. - Det er det efterslæb, vi nu prøver at indhente, siger Poul Jacobsen. Derfor nedsatte man i efteråret en arbejdsgruppe, som skulle kigge på de reelle udgifter ved at vedligholde et gravsted. I arbejdsgruppen sad blandt andet repræsentanter fra de forskellige menighedsråd men også graverne, som har været specielt bekymrede for prisstigningen. - De står jo overfor de pågældende personer og har været usikre på, om man nu kunne være det bekendt overfor Hr. Hansen, men vi føler, at vi er nået frem til en fair pris, siger PoulJacobsen, der understreger, at det er en offentlig forretning, som ma n ikke skal tjene på. Fælles fodslaw Mens der endnu er forskellige priser på grandækning på kommunens kirkegårde, er priserne på den almindeligevedligholdelse den samme, uanset om det er Jetsmark Kirke eller Hune Kirke. Og det er fuldt bevidst. - Det har været vigtigt for os, for vi gider ikke blive spillet ud mod hinanden og have bøvl med vores kunder, siger Poul Jacobsen.