EMNER

Nye telte til FDF

} SPONSORTELTE: FDF Øster Hurup har med velvillig bistand af sponsorer fået nye telte. Andelskassen Østhimmerland, Hadsund har sponsoreret et firepersoners letvægtstelt, mens Genbruget, Storegade 45 i Hadsund sammen med Fonden Himmerland har sponseret en 8 personers letvægtslavvu. FDF'erne glæder sig allerede til at tage teltene i brug i den kommende sæson. FDFérne på billedet skal den første weekend i september på pilteweekend, hvor de netop skal overnatte i telte. Nemmere at vælge frit } STIGNING: Der bliver lidt videre rammer for forældre, der ønsker alternativer i forhold til de offentlige børnepasningstilbud. Den såkaldte frit valg-ordning, der giver forældrene økonomisk støtte til egne pasningsordninger, typisk en ung pige i huset, bliver nemlig justeret op. Hidtil har man kunnet få 2500 kr. månedligt til børn i alderen 0-2 år og 1667 kr. til 3-6-årige. De beløb stiger til henholdsvis 3384 og 1840 kr. som følge af nye lovkrav. Der gives dog som hidtil kun 70 procent af forældrenes dokumenterede udgifter til pasningen. Samtidig vil kommunen, ligeledes på baggrund af en lovændring, stille hjælp til rådighed for forældre, der i enkelte tilfælde har haft problemer med at administrere rollen som arbejdsgivere. De kan mod at betale 400 kr. om måneden få klaret "bøvlet" gennem Multidata.