Nye terroroplysninger: DF kræver igen Thorning i samråd
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skylder Folketinget nogle klare svar, mener DF's Peter Skaarup.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har tidligere afvist at komme i samråd i Folketingets retsudvalg for at forklare, hvorfor hun gav oplysninger, som viste sig at være forkerte i forbindelse med terrorangrebet i København 14.-15. februar.
Men det ændrer den redegørelse, som Justitsministeriet tirsdag har lagt frem på sin hjemmeside, mener Peter Skaarup, retsordfører for DF.
- Dette øger behovet for, at både statsministeren og justitsministeren forklarer sig over for Folketinget.
- Vi skal have dem i samråd, så vi fuldstændigt klart kan få at vide, hvor er det, at informationen kommer fra, og hvornår kommer informationen til regeringen, siger han til Ritzau.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.