Nye toner fra Løkken Kirke

LØKKEN:Det er 1100 år siden, at de første kirkeklokker lod sig høre over det danske land som en slags ”tidens” budbringere til samfundet. Nu har menighedsrådet i Løkken Kirke givet tilladelse til, at man forsøger sig med en ny ringeskik.

Det gælder blandt andet i forbindelse med begravelser.

- Egentlig er det meningen, at bedeslagene skal lyde, når kisten sænkes i graven. Men vores kirkegård ligger så langt fra kirken, at det ikke er muligt at afpasse ringningen med handlingen på kirkegården. I stedet afsluttes ringningen efter udbæringen med bedeslagene, enten, ved bisættelse, når rustvognen kører bort med kisten, eller, ved begravelser, når graverne skønner, at rustvognen har nået kirkegården. Men man kan godt bringe bedeslagene tættere på den oprindelige mening. Det nye er, at kirkeklokken nu også vil ringe bedeslag, lige efter at velsignelsen har lydt ved kisten i kirken. Vi bliver lige så stille stående, mens lyden af klokkens slag når os inde i kirkerummet. Det er en særlig lyd, fortæller sognepræst Tove Brogaard.

- Der er en klang af afslutning over de langsomme slag. Vi tager afsked. Men det er også lidt som en hilsen oppefra. Et tilsagn om Guds fred til os, der lever her. Vi er blevet et menneske fra vores midte fattigere, men livet er ikke væk. Det indgår nu blot i en sammenhæng, som kun Gud forstår, og vi må stole på, at han gemmer vores kære til os, siger præsten.

Tove Brogaard forklarer, at der ved nogle kirker er flere klokker i kirketårnet, andre steder kun én. Alligevel kan der ringes på forskellig måde, så lyden i sig selv bærer et budskab med sig. Særlig festlig er det, når der kimes til bryllup eller jul, påske eller pinse. Her slår klokken med hurtige slag som et hjerte i festgalop. Anderledes langsomme og andægtige er de ni bedeslag, der afslutter ringningen op til gudstjenesten. De repræsenterer bønnen til den treenige Gudfader, Søn og Helligånd.

- Klokkeringning sker efter gamle kirkelige forordninger, men også ifølge hævdvundne lokale skikke. I Løgumkloster ringes der således stadig, hver gang der sker dødsfald i byen, og som et levn fra katolsk tid ringer bedeslagene tre ekstra små slag for jomfru Maria. I Holstebro findes en sen aftenringning, som blev indført efter at byen engang brændte ned til grunden. I dag mindes Holstebros borgere stadig kl. 22 om at tjekke, om de har husket at slukke levende lys og andre ildsteder, inden de går i seng, fortæller Tove Brogaard.