Nye toner i musikskolen

Dronninglund 1. april 2003 08:00

DRONNINGLUND: Dronninglund kommunale Musikskole søger kommunen om økonomisk støtte til et ovebygningsmodul i musikskolen. Det sker for at skabe en mere projekt- og målorienteret undervisning for musikskolens mere ambitiøse elever. Musikskolen har nemlig konstateret, at elevernes indsats forbedres, når undervisningen har et mere konkret sigte som en cd-indspilning. For eksempel kan man forestille sig, at eleverne bruger nogle timer på et weekendophold i et studie eller tager på en koncertturne. Overbygningmodulet skal varetages af tre lærere. Med den nye overbygning bliver det muligt for eleverne at modtage en mere koncentreret rytmisk træning f.eks. et kursusforløb på tyve timer fordelt på fem eller seks uger. Det er meningen, at overbygningen i første omgang skal køre som et to-årigt eksperiment, men på længere sigt er det tanken, at overbygningsmodulet skal gøres til en fast del af musikskolens aktiviteter. Men det er ikke bare penge, som musikskolen har søgt kommunen om. Man vil også gerne have mere plads. Musikskolen har nemlig meget små kontorlokaler, der ikke kan rumme leder, sekretær og korpset af musiklærere. - Vi kan ikke være så mange mennesker på så få kvadratmeter, siger lederen på Dronninglund kommunale Musikskole, Tom Blom.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...