Nye trænere i to naboklubber

SERRITSLEV: Der er nye trænere på begge udskiftningsbænke når PSI, Serritslev og TSI, Stenum mødes i sæsonpremieren i fodboldens serie 3 søndag eftermiddag på Serritslev Stadion. Den tidligere Thise-træner, Poul Erik Christensen, har overtaget kommandoen hos PSI, og der er come- back i TSI's trænersæde til Johnny Sørensen efter tre års pause. - Jeg havde gerne ventet et par runder med at møde naboerne fra TSI, men sådan blev det ikke, så vi er klar og glæder os til kampen, fortæller PSI-træner, Poul Erik Christensen, som stiller med den gamle garde, suppleret med Kasper Pedersen og Patrick Jensen, der tidligere har spillet seriebold i Aalborg-klubber. Der er afbud fra Jesper Jensen, mens Chr. Vejby, Michael Sandahl og Morten Sørup slås om de sidste to pladser hos PSI, der har forhåndsudtaget følgende spillere: Anders Pedersen, Jens Bisgaard, Lars Funder, Morten Larsen, Peter Pedersen, Kenneth Sloth, Tonny Pedersen, Johnny Jensen, Anders Bisgaard, Kasper Pedersen, Anders Hansen og Patrick Jensen. - Vi har en smal trup, idet vi har mistet ikke færre end fem førsteholdsspillere fra i fjor. Det er Henrik Bro, Peter Sørensen, Jesper Christensen, Jan Larsen og Kim Kristensen, der enten helt er stoppet eller har valgt ny klub. Jeg forventer, vi placeringsmæssigt slutter midt i rækken, oplyser TSI-træner, Johnny Sørensen, der kun har sat navne på 11 spillere, idet flere døjer med skader. TSI's hold: Morten Nielsen, Nicolaj Sørensen, Per Egebak, Anders Andersen, Søren Ledet, Lars Kjærsgaard, Michael Sanderhof, Henrik Roesen, Thomas Maintz, Bjarne Jensen og Rasmus Juel. P.S.