EMNER

Nye tricks med Google

Google er klar med nye tricks og faciliteter til netbrugerne. Se med her.

Google er klar med nye faciliteter på nettet.

Google er klar med nye faciliteter på nettet.

Google er kendt for at udvikle sine web-værktøjer i lyntempo. Og mange af de nye eksperimenter udføres for åbne gardiner. Se selv på: www.google.com/experimental . Lige nu får man lov at lege med følgende finesser: Søg med stemmen Sig hvad du søger, i stedet for at skrive det. Klik på den grå mikrofon i søgefeltet. Virker kun med nyeste udgave af Chrome-weblæseren på den engelske udgave af Google.com - og kræver selvfølgelig, at computeren har en mikrofon tilsluttet. Billeder i en fart Den forbedrede billedsøgning viser billederne, allerede mens du indtaster søgeordene - og ofte før, du er færdig. Ifølge Google kan du hermed spare op til fem sekunder pr. søgning, og det løber jo op i længden. Samme finesse er standard for tekst-søgninger. "Synes om" Med den nye "+1" knap fortæller du andre, at den pågældende hjemmeside efter din mening er værd at besøge. Hermed føjes en social dimension til søgemaskinen. Funktionen er tydeligt inspireret af Facebooks "Synes om"-knap. Genvej med tasterne Spring hurtigt rundt i dine søgeresultater ved at parkere musen - og bruge de nye genvejstaster i stedet. Her er de tre vigtigste: J: Springer til næste resultat. K: Springer til forrige resultat. Enter: Åbner det valgte resultat. Frem med luppen Her fremhæves dine resultater i stort, læsevenligt format. Har du aktiveret oplæsnings-funktioner, udtales ordene, mens de vises. Naviger med piletasterne og vælg med Enter-tasten. Men som de andre test-funktioner virker dette ikke i alle weblæsere. Se nærmere i instrukserne på hjemmesiden. Og tjek de øvrige Google-eksperimenter på: www.googlelabs.com .