Nye triumfer til efterskole

HCI-hold hentede to sæt guldmedlejer ud af fem mulige

Pige A-holdet fra Himmerlandscentrets Idrætsefterskole sikrede sig guldmedaljer ved de østnordjyske mesterskaber i Hørby ved Sæby. I oktober skal holdet ud i to afgørende kampe om at komme med til DM, hvor skolen i fjor sikrede sig bronzemedaljer. Pr
Skolevæsen 26. september 2011 19:01

Efterskolernes nordjyske fodboldmesterskaber i østregionen kastede forleden to sæt guldmedaljer af sig til Himmerlandscentrets Idrætsefterskole i Haverslev. HCI var repræsenteret med i alt fem hold ved stævnet, og guldet tilfaldt efterskolen i rækkerne pige A, som havde en tæt pulje med mange spændende kampe, og drenge B, som var ganske suveræne og sluttede med en finalesejr på 3-1 over Aabybro og en samlet målscore på 26-1 efter lutter sejre. Pige A-holdet skal i oktober spille slutspil om det store nordjyske mesterskab og deltagelse i efterskolernes DM, som spilles til foråret. I fjor sikrede HCI sig bronzemedaljer i DM. Pige B-holdet var lige ved at komme i finalen, men måtte se sig slået af Halvorsminde i en semifinale, der måtte ud i en dramatisk straffesparkskonkurrence, før man kunne finde en vinder. Drenge A spillede sig frem til semifinalen, hvor man kort efter pausen kom bagud med 0-3 mod Aabybro. To hurtige mål skabte spænding, men nærmere kom HCI'erne ikke, og holdet måtte forlade turneringen med et nederlag på 2-3. Drenge B2 gjorde også en rigtig god figur. Holdet sluttede på andenpladsen i puljen, men nåede akkurat ikke videre til semifinalen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...