Medievirksomhed

Nye tv-kanaler på prøve i antennelaug

Der er mulighed for 24 timer i døgnet at følge, hvad der sker i Hollywood. Arkivfoto

Der er mulighed for 24 timer i døgnet at følge, hvad der sker i Hollywood. Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Der er nu to ekstra tv-prøvekanaler til Brønderslev Antennelaugs medlemmer. E!: Glamour og Stjerneglans samt ViaSat Explorer er nu at finde på programfladen som ekstra prøvekanaler i august og september. E!: Glamour og Stjerneglans er kanalen, der sender direkte fra drømmefabrikken i Hollywood - 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Her myldrer det med sladder og nyheder fra filmpremiererne samt interview med filmbranchens største stjerner. Oscargalla, Grammyfest, Emmy uddeling og eksklusive gallapremierer. - E! Glamour og stjerneglans er med på den røde løber hver gang, og direkte, siger Jens Gerneu fra Brønderslev Antennelaug. E!: Glamour og Stjerneglans findes på kanal 25, 503,25 MHz. ViaSat Explorer udfordrer seernes eventyrlyst med programmer om dristige rejser, ekstreme oplevelser og uløste mysterier. - Over halvdelen af sendetiden vil handle om eventyr, natur, rejser, vilde dyr, rummet. Og hvis man krydrer det med ekstreme sportsgrene, science fiction og krimier, så har man en udmærket beskrivelse af kanalen. ViaSat Explorer findes på kanal 26, 511,25 MHz. Jens Gerneu understreger, at prøvekanalerne kun sendes på mellempakke og fuldpakke.