Nye venner du ikke kender

Søren Gade talte ved Stafet for livet om at blive forstået af mennesker, man slet ikke kender

Marianne Isen og Kim Dahl Hansen (foto)
Stafet for livet har siden 2009 fundet sted i Frederikshavn, og hver gang går fighterne forrest i deres gule t-shirts. Fighterne slås med kræft eller har vundet kampen mod den forfærdelige sygdom. Foto: Kim Dahl Hansen
Frederikshavn 13. august 2017 11:48 - Opdateret 13. august 2017 15:42

FREDERIKSHAVN: Venstres Søren Gade er en af de mest kendte politikere i Danmark. Han lever af at holde taler, og er dygtig til det. Men talen i forbindelse med Stafet for Livet var anderledes. Den kom fra hjertet og rørte hjerter. Her talte en mand, der har mistet sin hustru til kræften.

- Jeg kende ikke mange af jer, men alligevel har vi noget til fælles, som vi kun kan dele med andre, der har været pårørende. I ved, hvordan det er at stå i det, sagde Søren Gade.

- Før min hustru blev syg, brød jeg mig ikke meget om Dan Turell, men undervejs i hendes sygdomsforløb hørte vi igen og igen Dan Turells sang: Jeg holder af hverdagen. For det eneste man vil som pårørende, er at vi kunne komme tilbage til hverdagen. Men det sker ikke.

Søren Gade har også oplevet, at kræft er omgivet af tabuer, og derfor roste han de fightere, som gik forrest i Stafet for livet rundt om Knivholt.

- Vi skal have brudt tabuerne om den sygdom, som jeg føler et uendeligt had til, sagde Søren Gade, der selv tager rundt og holder foredrag sammen med Kræftens Bekæmpelse om hvordan han havde det som pårørende.

Derefter gik Søren Gade og borgmester Birgit Hansen sammen med de 60 fightere ud på på den første runde og Stafet for Livet 2017 var i gang.

Åse Nielsen og Lene Vrangbæk blev tilbage på gårdspladsen og kiggede på deltagerfeltet, som er steget markant i år. Faktisk er der deltagerrekord. I fjor deltog 580 mennesker, og der blev samlet 454.000 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse

- I år er der er 36 hold med 783 deltagere + 60 fightere i gule trøje, fortæller de to, og glæder sig både over de nye hold, og at hold, der har været med mange gange vender tilbage, også selvom der er stafet for livet i deres lokalområde. Frederikshavn var et af de første steder i Danmark, hvor man greb stafetten, og arrangerede 24 timers turen allerede i 2009.

- Vi har for eksempel et hold fra Himmerland, som er med, selvom de nu har deres eget "Stafet for livet" i Aars, siger Aase Lindbøgh Nielsen

Indsamlingsresultatet håber de på og regner med bliver større end i fjor.

- Vi har haft mange flere deltagere, men vejret har nok gjort, at der ikke er gået så mange runder, dvs vi måske får lidt færre penge ind på rundesponsorater i år, Rikke Sørensen fra Stafet for livet søndag,

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...