Nye vinde hos Lokallisten

I fremtiden kan også borgere uden for Lokallisten være med til at vælge listens kandidater. Ikke-medlemmer kan også stille op for Lokallisten.

Allan Vinding Sørensen
- Kandidater kan i fremtiden vælges af ikke-medlemmer, siger Lokallistens fungerende formand, John Nielsen. Arkivfoto
EMNER 1. april 2012 16:22

Valg af spidskandidat er dog stadig forbeholdt medlemmer af Lokallisten. Ændringen blev vedtaget for Lokallistens generalforsamlingen forleden. Ændringen betyder, at Lokallisten fremover vælger fire decentrale opstillingsmøder, hvor alle interesserede kan møde op og vælge en kandidat til Lokallistens endelige valgliste til kommunalvalget. Spidskandidaten vælges af medlemmer på et centralt opstillingsmøde. Lokallistens fungerende formand, John Nielsen, er ikke nervøs for, at den nye åbenhed betyde snyd eller useriøse kandidater. - Vi har jo ikke et fast partiprogram, men forbeholder os ret til at tænke selv, siger John Nielsen. - Vi tror derfor, at kun folk med ægte interesse for vores kommune vil stille op. Alle kandidater, som bliver opstillet, skal dog melde sig ind efterfølgende. John Nielsen afslører, at der naturligvis har været snakket for og imod den nye opstillingsmetode, men at medlemmer er godt tilfredse med, at Lokallisten ikke gør som alle de andre. Bestyrelsen beholder dog magten til at bestemme rækkefølgen på kandidater. Alle bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt, men bestyrelsen har endnu ikke konstitueret sig.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...