Nye vinduer i Mosbjerg

Byrådet har bestemt, at Mosbjerg Skoles gamle og slidte vinduer skal skiftes ud.

Allan Vinding Sørensen,
Nye Vinduer til skolen. Arkivfoto: Kurt Bering
Skolevæsen 3. september 2009 13:21

Byrådet har sat max. 400.000 kroner af til opgaven, som teknisk forvaltning anbefaler udført. Folk fra Team Kommunale bygninger har aflagt skolen et besøg og konstateret, at udskiftningen er stærkt påkrævet. Flere vinduesrammer er rådne og nogle steder er listerne så møre, at ruderne kan dratte ud. Skolen har flere steder banket et bræt på ydersiden af vinduerne for at forhindre ruderne i at falde ud. Enkelte steder er vinduesrammerne desuden sunket, så vinden piber ind. Byrådet tøvede ikke mange sekunder med at godkende dén bevilling. Alle vinduerne i foyeren/ glasgangen, i administrationen, på biblioteket og i klassefløjen skal udskiftes. Skolen indhentede allerede i 2008 tilbud på arbejdet, men dette tilbud er nu forældet, så kommunen vil indhente nyt tilbud. Teknisk forvaltning forventer, at vinduerne sættes i omkring nytår, da det tager tre til fire uger før et nyt tilbud er indhentet, og det tager seks til otte uger at få vinduerne leveret.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...