Frederikshavn

Nye visitkort i fællesskabet

FREDERIKSHAVN:Handels- og virksomhedsforeningen Frederik søsatte forud for 2002 ideen om et særligt Frederik gavekort.Og ideen har nu virkelig bidt sig fast. Gavekortene er stadig et større aktiv og der er omsat for for næsten 900.000 kroner sidste år mod 350.000 kroner i det første år. - Vi er i gang med at overveje en fremtidig elektronisk løsning, hvor kunderne nemmere kan købe og indløse gavekortene, sagde Ejvind Nielsen i sin beretning på generalforsamlingen. Han berørte også Frederiks seneste initiativ – udgivelsen af Frederik-avisen hver 14. dag. Vi var i Frederik var i gang med at udvikle ideen om en Frederik-avis , da der samtidig blev lavet et oplæg til et alternativ annonceblad. - Vi tog initiativ til at invitere de, der kunne være interesseret i at producere en avis sammen med os. Tre tog imod tilbuddet – Dafolo, Reklamehuset og Nordjyske Stiftstidende, mens PK Reklame takkede nej, idet han ville lave sin egen avis uden om den lokale handelsstandsforening Frederik, fastslog Ejvind Nielsen. Efter samtalerne valgte Frederik Nordjyske som samarbejdspartner, og det nye produkt har givet meget store besparelser for den enkelte annoncør som formanden detaljeret redegjorde for ved generalforsamlingen. - Så vi oplever et godt og udviklende samarbejde med Nordjyske Medier til glæde for vore medlemmer og Frederikshavn, sagde Ejvind Nielsen.